PRESSRELEASE 2020-08-17

Monday 17th August 2020

Exertis Nordics nye administrerende direktør er Christer Svärd, og han tiltræder stillingen den 17. august.

- Da jeg under min kommunikation med Exertis så, hvilke muligheder der ligger i denne opgave sammen med en meget stærk ejer, kunne jeg ikke takke nej til tilbuddet om stillingen som administrerende direktør. At få et helhedsansvar for den nordiske virksomhed i en spændende branche er virkelig noget, der lokker, siger Christer Svärd.

Christer Svärd kommer senest fra posten som administrerende direktør i Higab AB, en virksomhed, der bygger, forvalter og vedligeholder ejendomme i Gøteborg. Under Christers ledelse er der blevet gjort et stort og succesfuldt stykke arbejde med at øge kunde- og medarbejdertilfredsheden samt forbedre det finansielle resultat i virksomheden betydeligt. Inden da var han administrerende direktør for Volvo Parts, Volvokoncernens reservedelsvirksomhed med distribution over hele verden.

- Jeg har lang erfaring inden for supply chain og ledelse af virksomheder med stort vækstpotentiale. Jeg håber at kunne bidrage med nødvendige forandringer og vigtige forbedringer. Som administrerende direktør er jeg resultatorienteret, energisk, kommunikativ og nysgerrig. Disse egenskaber, håber jeg, kommer til at passe godt ind i virksomheden, siger Christer.

Christer efterfølger Daniel Johnsson som administrerende direktør efter sommeren. Daniel meddelte i juli, at han har valgt at fratræde stillingen som administrerende direktør efter 23 år. Han overlader med glæde sin opgave til Christer, som giver udtryk for, at han ser Exertis som en fin og velplejet virksomhed.

- Jeg er taknemmelig for den tillid, man har vist mig ved at vælge mig til at forvalte og udvikle virksomheden. Jeg glæder mig utroligt meget til at begynde mit job her i august. For mig kommer medarbejderne altid først, og når vi passer godt på medarbejderne, passer de også godt på kunderne. Ved at være nærværende som leder og arbejde med feedback i hele virksomheden skaber vi resultater og udvikler forretningen, afslutter Christer Svärd.

For mere information kontakt:
Christer Svärd, tlf. +46 (0)79-304 92 30

Om Exertis Nordics
Exertis Nordics er en af Nordens største distributører af it-hardware, AV-produkter, underholdning (film, bøger, spil og legetøj) og en af Nordens største pc-producenter. Virksomheden har sit lager og hovedkontor i Gøteborg med lokale kontorer i Stockholm, Helsingborg og Umeå i Sverige, Sandefjord i Norge, Helsinki og Tammerfors i Finland og København i Danmark. Salget i 2018 udgjorde mere end 2 milliarder SEK. Virksomheden samarbejder i dag med over 250 leverandører og mere end 4000 detailhandlere i hele Norden. Siden 2014 har virksomheden været en del af Exertis Group, en af Europas største distributører med en omsætning på næsten 50 milliarder SEK.
PCS

Exertis Expo

Sveriges største messe for IT og AV.
21 oktober, Åbymässan i Göteborg.

Läs mer

Exertis supports CBRE & PLAN in Sierra Leone

See the clip on how we raised money to support 135.000 children.